VELKOMMEN TIL APOLLON


Vi har fået ny hjemmeside - forbedringer er på vej :-)


Holotropisk åndedrætsteknik.

En unik metode til selvudvikling, selvhealing, dybe indsigter også i det kollektive bevidsthedslag - udviklet af Stanislav Grof. Dette er en helt stoffri metode, men bygger på de erfaringer, som Grof opnåede med sin LSD forskning tilbage i 50 og 60erne. I dag er der mange forskningsprojekter igang, med at bruge f.eks. ayahuasha og psilocybin på Rigshospitalet. Holotropisk åndedrætsteknik har eksisteret og bevist sit værd, siden Grof udviklede metoden tilbage i 1984 i USA. Mange hundrede tusinde mennesker har brugt og værdsat redskabet siden da. Det afgørende er, at man har en erfaren, certificeret terapeut ved sin side. Oplevelserne er for langt de fleste så livstransformerende, at de sidestilles med de allerstørste oplevelser, man kan have i livet. Man LÆRER på egen krop og sjæl, i stedet for at UDDANNE sig.


Apollen har til formål at lære hver enkelt person at helbrede sig selv. Så at sige, at lære den sultne at fiske, frem for at servere fisken. Og det mest effektive, enkle redskab til at lære at "fiske" selv er Holotropisk åndedrætsteknik. Man oplever det hele selv - inde fra. Kun ved hjælp af åndedrættet og musik, der er bygget op, så det støtter processen samt kropsterapi.

Her kan man komme til at forstå baggrunden for ens handlemønstre. Og hvis man gentagne gange får det samme fysiske problem, kan man få afkode den følelse, som er med til at skabe den fysiske skavank, man bliver ved med at løbe ind i.


Der er mange psykologiske retninger og terapeutiske redskaber. Noget af det eneste disse forskellige retninger er enige om er, at vi mennesker typisk er bevidst om ca. 10% af os selv. Resten, altså ca. 90% er ubevidst for os. Vi reagerer med det, vi har lært undervejs i livet. Ofte reaktioner, som vi lærte meget tidligt i livet, med vores barnehjerne. Reaktionerne, de bliver bare siddende i rygmarven, så vi bliver ved med at tænke om os selv - og reagere, så vi kommer til at gentage de samme fejl eller uheldige responser, uden at vi egentlig vil det. En måde at få det afkodet på, er at komme tilbage til den "kerneoplevelse", som fik os til at reagere på en bestemt måde. Vi danner COEX (condensed experiences) systemer, som er rigtig svære at ændre på. Og da vi netop er ubevidste om dem, så kan man leve et helt liv, uden at leve de potentialer ud, vi har hver især.

 

Noget helt uvist for os er også, hvad fødslen har betydet for, hvordan vi ser på tilværelsen. Der er ikke mange redskaber, som kan guide os til at genopleve følelser og reaktioner, vi lærte tilbage fra fostertilstanden. Selv fysiske problemer kan have rod tilbage til fostertilstanden.  ​


Holotropien har givet mig en evne til at mærke spændinger og blokeringer i kroppen. Det gør, at selv gamle, genstridige punkter i kroppen kan blive løsnet op og man kan påny bruge muskelgrupper, som kan have sat sig selv ud af funktion (forspænding). Det giver en meget større kropslig frihed. Det kan vi alle lære. Af egen erfaring. 


Krop - sind - ånd. Alle 3 faktorer er ligeværdige, for at blive et helt og bevidst menneske. 



SESSIONERNE


Vi er alle en del af den kollektive bevidsthed. Sammen kan vi være med til at påvirke udviklingen. Vi er også alle påvirket af historien, der er gået forud for vor tid.



Apollon v/ Helle Nielsen  8000 Aarhus C

  +45 2320 4670 // hnbear@hotmail.com

HVAD ER HOLOTROPI?

​Holotropi er en åndedrætsteknik, kombineret med specielt udvalgt musik samt kropsterapi. Det er en kraftfuld metode til selvudvikling og healing af krop og psyke.